Mens flere unge søger mod de større byer, har 20-årige Laurits Nees Olesen valgt en anden vej.
Han har søgt tilbage til barndomsbyen Harboøre, hvor fællesskabets åbne arme og landskabets åbne vidder har stået klar til at byde ham velkommen hjem.
Her er der højt til himlen og ro til at gro. Det har givet ham modet til at følge drømmen og åbne sin egen blomsterforretning.
Tænk at kunne åbne sin egen butik, når man er 20 år gammel. Den drøm har Laurits Nees Olesen gjort til virkelighed. Han er for nyligt flyttet tilbage til Harboøre, hvor han har trådt sine barnesko, efter en smuttur i Aarhus for at uddanne sig til blomsterbinder.
Uddannelsen i Aarhus har gjort ham godt, men det har også gjort ham opmærksom på, at der altså kun er ét sted, han vil kalde sit hjem; Harboøre.
Det var rigtig fint at være i Aarhus, men man kunne også nemt gå rundt en hel dag uden at nogle vidste, hvem jeg var. Sådan er det ikke i Harboøre – der kender alle hinanden og snakker med hinanden
Her er fællesskabet stærkt, og døren til det står altid åben.
Den tidligere købmandsbutik i Kirkegade 18 har han selv sat i stand. Nu er den blevet til “No. 5” – en personlig og farverig blomster- og keramikbutik, hvor kunderne bliver mødt af friske hortensiaer og hånddrejede vaser med havets bølger som inspiration til glasuren.
For Laurits Nees Olesen er det ikke bare et arbejde at have en butik, som den her - men en livsstil. Og det er ikke tilfældigt, at det er netop her, drømmen om egen butik er blevet til virkelighed: "Jeg har altid vidst, at jeg skulle tilbage. Det har bare været et spørgsmål om hvornår", siger han.
Udenfor butikken står vestenvinden aldrig stille, og klitlandskabet er en del af hverdagens udsigt. Det giver ro – og inspiration.
"Jeg elsker at gå med hundene ude omkring Langerhuse. Der er barskt, smukt og en helt særlig stemning", siger han.
Det er ikke kun omgivelserne, der betyder noget – men også stemningen mellem mennesker.
"Vi har vejboder, hvor man stoler på, at folk tager og betaler, som de skal. Det siger alt om den tillid, vi har til hinanden herude", siger han.
"Da jeg åbnede min butik, kom der så mange forbi. Jeg blev virkelig rørt over, hvor mange der bakkede op. Herude vil vi hinanden, og det mærkes, når man tager initiativ"
Selvom Harboøre ligger i yderkanten af Danmarkskortet, er det ikke nogen udkant i Laurits’ øjne.
Udkantsdanmark er en myte. Det her er ikke stedet, hvor der ingenting sker – det er stedet, hvor man får lov. Her spirer nye projekter frem, og vi har både et stærkt foreningsliv, gode skoler og butikker, der løfter i flok.
Han oplever det også konkret i sin egen forretning: "I storbyen er en ny butik bare én mere i rækken. Men her i Harboøre bliver det bemærket, når noget nyt starter op, og folk støtter bare op. De håber, at tingene lykkes – og gør deres til, at det gør", siger han.
Når Laurits ser sig omkring – i sin butik, i byen, i hverdagen – er han ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige sted, han har slået sig ned:
At bo her, være tæt på min familie og mærke, at folk bakker op omkring mig… det er det hele værd.