Kultur og fritid

Her i Lemvig Kommune er fritiden ikke noget, der bare skal gå – den skal leves. Fra musikskoler og biograf til surf, spejder, idræt og fællesspisning i forsamlingshuset – her er der rum for både fællesskab og fordybelse. Naturen lægger sig lige udenfor døren, og kultur- og foreningslivet trækker spor gennem hele kommunen.

Om du er til rytmer, ro eller rul på skateboard – så er der plads til dig her.
Det er det hele værd.

Natur

Naturen i Lemvig Kommune er ikke bare smuk, den er levende og storslået. Her kan du gå på opdagelse i det uopdagede, finde ro i Klosterhedens skove, stå på toppen af de høje bakker og se fjord, by og hav i ét blik.

Naturen er åben og utæmmet – og den er din. Du skal ikke booke tid, vente på tur eller stå i kø. Du skal bare gå ud.

Oplev naturen

Lemvig-Thyborøn, Handel og Turisme

Her finder du inspiration til shopping, spisesteder, overnatning, oplevelser og begivenheder i Lemvig og Thyborøn. Bag siden står en stærk forening med over 200 lokale aktører, der sammen arbejder for fællesskab, udvikling og liv i området.

Gå på opdagelse

Visit Nordvestkysten

Find inspiration til oplevelser, spisesteder, natur og aktiviteter i Lemvig Kommune og omegn. På Visit Nordvestkystens side får du overblikket – lige fra lokale favoritter til skjulte perler.

Find din næste favorit

Foreningsliv

I Lemvig Kommune står fællesskabet aldrig stille. Her kan du blive en del af foreninger, der favner alt fra sport og musik til spejderliv og kultur – eller bare det at være sammen med andre om noget, der giver mening.

Se foreningsvejviseren

Podcast: Velkommen til Vestkysten

Tilbageflytter Karina tager rundt i kommunen og oplever livet på vestkysten. Podcasten er et autentisk, humoristisk og reflekterende vindue ind i vestjydernes jobs, livsstile, fællesskaber og natur/kultur. Lyt med når Karina prøver kræfter med alt lige fra vinterbadning til komalkning.

Lyt med

Find fællesskaber, hjælp og tilbud med Socialkompas Lemvig

Socialkompas er stedet, hvor borgere og pårørende kan søge hjælp til deres aktuelle livssituation, frivillige organisationer og uvisiterede kommunale tilbud kan synliggøre deres indsatser, og kommuner og deres ansatte kan få et samlet overblik over tilbud tilgængelige for deres borgere.

Besøg Socialkompas