Skal jeg blive heroppe?
Nogle måneder inden Sofia bliver student begynder tankerne at spire om at blive boende i det vestjyske. Hun gør status over, hvorfor det mon vil være det hele værd at blive boende.
”Det begyndte at komme i slutningen af marts, hvor jeg snakkede med min mor om, om jeg egentlig ikke skulle blive heroppe.”
Og særligt ét øjeblik på havnen i Lemvig får brikkerne til at falde på plads.
Så kom der en bil kørende, hvor der var nogen, jeg kendte. Så kom der nogen gående, jeg kendte. Og lige pludselig fik jeg en følelse af, at jeg virkelig har skabt og fået et nyt netværk her
Netop det at lokalsamfundene oser af at alle kender alle og hilser på hinanden, har styrket Sofias tilknytningsforhold til området.
Det er jo et lille sted, men det føles meget hjemligt, da mange folk kender hinanden. For eksempel i Thyborøn kender alle hinanden. Det er jo helt vildt. I Lemvig synes jeg også̊ bare, at folk kender hinanden. Og det er jo så sjældent, at man ville opleve det i Kolding
Betydningsfulde faciliteter i området
Sofias bankende hjerte for musikken gjorde det oplagt for hende at vælge linjen ”Musikakademiet” på HF. Selvom hun ikke længere er studerende på skolen, har hun stadig mulighed for at bruge faciliteterne der.
”Min musiklærer fra HF vil stadig gerne hjælpe mig med musikken, selvom jeg ikke går på skolen. Der kom jeg også til at tænke på, hvor privilegeret det er at have muligheden for det – altså̊ bruge et studie uden at det koster penge og at kunne få den støtte og hjælp af sine tidligere lærere.”
Når Sofia ikke er i musiklokalerne på HF eller sammen med sin kæreste eller veninder, er hun blevet glad for at gå ture i området omkring Lemvig. For nylig gik hun en rute på 16 kilometer, og landskabet var så dragende, at hun ikke kunne lade være med at dele det.
Jeg var vildt overrasket over hvor flot, det er. Jeg viste det også̊ til min mor, der skal besøge mig til sommer, og hun synes også̊, at det ser virkelig smukt ud. Jeg skal vise hende hele området ordentlig, når hun kommer
At turde tage springet
Det lå ikke i kortene, at Sofia skulle blive boende i Lemvig Kommune. Faktisk havde hun på ingen måde troet, at hun skulle flytte hertil efter HF – og trods savnet til familien i Kolding, har de bakket hende op hele vejen.
”De støtter mig meget i, at jeg gør det her, og de siger, at de er meget stolte af mig, fordi det ikke bare lige er noget, man gør. Og så synes de, at det er vildt sejt, at jeg går efter det, jeg gerne vil med mit liv, og at jeg har gjort det her for mig selv – både på grund af arbejdssituationen, men også̊ på grund af de bekendtskaber, jeg har mødt på min vej og på HF.”
I dag bor Sofia i en etværelseslejlighed i Lemvig og holder sabbatår, hvor hun arbejder på Café Sus i Thyborøn. For nylig er de sidste lamper blevet hængt op, og lejligheden begynder endelig at føles som hendes nye base, hvor hun kan invitere kæreste, familie og veninder på besøg, og spille musik for sig selv i fritiden.
”Min kæreste og jeg har lige fået min lejlighed ordentlig på plads, og der kunne jeg mærke følelsen af, at det faktisk er virkeligt. Vi gik en tur ned mod søen og op til mit arbejde, hvor jeg kunne mærke, at det her kan jeg faktisk godt vænne mig til.”
For Sofia handler det om at turde tage springet. Og det spring har for hende vist sig at være det hele værd. Derfor har hun også̊ et godt råd til andre unge i samme situation.
Lav en for og imod liste. Det gjorde jeg. Og så mærk efter hvad det er, der betyder noget. Og så tror jeg også̊, det handler om, at man bare skal springe ud i det
