Thyborøn Børnecenter er beliggende som Lemvig Kommunes nordligste institution.
Vi har vuggestue og børnehave under samme tag, hvilket gør overgangene flydende.
Lige fra barnet starter i vuggestue, til børnehaven og senere skolen, vil barnet og I som forældre opleve genkendelighed og tryghed.
Ud over husets hyggelige stuer har vi en stor motoriksal, som binder huset sammen og bruges dagligt.
I Thyborøn Børnecenter har vi frokostordning, hvor vi serverer en alsidig og varieret kost i løbet af ugen
bestående både af varme retter og frokost.
På vores dejlige legeplads kan man mærke vinden, solen og opleve når naturen udfolder sig.
Vi er ude (næsten) hver dag.
Med naturen som nabo og tæt på hav og fjord kommer vores to elcykler, med plads til seks børn i hver,
på mange skønne ture i løbet af forår, sommer og efterår.
Turene kan gå til havn og hav eller til Jyllandsakvariet, hvor havets spændende oplevelser findes for både små og store børn.
I vores pædagogiske Missionserklæring tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udvikling.
Med en grundtanke om, at når personale og børn trives, glæder vi os altid til en ny dag.
Med fokus på tryghed, omsorg, læring, sproget, legen og de nære relationer hjælper vi det enkelte barn til at forstå sig selv og den verden, de er en del af.
Ærøvej 17
7680 Thyborøn
Tlf. 9663 1864
Læs mere om Thyborøn Børnecenter