Job til din partner

 

 

Du har måske allerede fået dit drømmejob her. Måske bor du her allerede eller overvejer at flytter hertil. Men hvad med job til din partner? I har kigget på jobsiderne, men der er ikke lige den stilling din partner drømmer om.

I Lemvig Kommune er du og din partner ikke bare endnu en borger. I er personer, som vi tager personligt hånd om.

Din partner har derfor mulighed for at sende sit CV til os på jobcenter@lemvig.dk.

Vi er løbende i kontakt med de lokale virksomheder og ved at langt fra alle jobmuligheder er blevet til en stillingsannonce. Vi er opdaterede på virksomhedernes behov og kender derfor ofte de stillinger, der ikke er nået til jobannoncerne endnu. Måske kan dit CV endda være med til, at skubbe til nogle tanker, virksomhederne endnu ikke er kommet videre med.

Vi hjælper med at dele dit CV med de relevante virksomheder. Vi vil også give de allermest relevante virksomheder et lille venligt prik på skulderen, så de giver dit CV den tid, det fortjener.

OBS:
Bemærk venligst at vi kun modtager CV’er skrevet på dansk eller engelsk. Ved at sende dit CV til ovenstående mailadresse giver du lov til at Lemvig Kommune må opbevare og videreformidle dit CV. Du kan til enhver tid ændre eller slette dette samtykke ved at maile til jobcenter@lemvig.dk. Alle data opbevares jvf. persondataforordningen.

 

Klik her og læs om Sarah & Christian, som begge fandt deres ønskejob i Lemvig. Sarah fandt hendes gennem 'Job til din partner'.